Spring menu over

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen holdt sit første møde den 11. marts, hvor vi fordelte arbejdsopgaverne, det såkaldte konstituerende møde. Vi fordelte posterne således:

  • Birgitte Andreassen – næstformand
  • Elsebeth Vejleaa – kasserer
  • Bente Toft Østerballe – sekretær
  • Tanja Jerlang - bestyrelsesmedlem
  • Monica Nordahl – 1. suppleant
  • Linda Lyng Madsen – 2. suppleant
  • Og jeg (Anne-Lise )fik så posten som formand

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af denne periode.

Vi er 70 medlemmer, hvilket er en nedgang på 7 medlemmer.

Udstillinger

Af udstillinger har vi haft følgende:

  • Jette Berg, der udstillede malerier, hvor vi købte maleri nr. 1.
  • Rosi Skarby, der er fra Brasilien. Hun benytter skrald til kunst, og her har vi købt en kat, der er lavet af bildæk, der er udlodning nr. 7.
  • Helle Dampe. Hun har en Blomster og Design på Frejasvej. Hun maler meget ved siden af, og der har vi købt 2 malerier nr. 11 og 12.
  • Keramiker Hilma Nielsen – der udstillede figurer, hvor vi købte nr. 17, 18 og 19.

Indkøb af kunst

Bestyrelsen har besøgt udstillingerne Hillerød Kunstdage og Kvinder og Kunst i Frederiksborgcentret 2019 i, hvor vi har indkøbte en del kunst, som vi også har til udlodning.

Arrangementer

Med hensyn til arrangementer prøvede at holde et arrangement, hvor akvarelmaler John Overgaard skulle fortælle og vise os, hvordan man laver en akvarel. Der var 7 tilmeldte medlemmer, hvoraf de 5 var fra bestyrelsesmedlemmer, så vi aflyste arrangementet.

Vi har endvidere arbejdet på en rundvisning på Konventum (tidl. LO-skolen) i Helsingør, men det koster 2.500 kr. for en rundvisning for op til 30 personer, der varer 1-1½, og det synes vi er ret mange penge for vores kunstklub, især hvis der ikke er mange tilmeldinger, så selvbetalingerne ikke kunne dække udgiften, så vi turde ikke at binde an med det, så vi droppede arrangementet

I sidste periode aflyste vi også en tur, der turen til Rudolf Tegners Museum, hvor fhv. chefkriminalinspektør Jørgen Bonnichsen ville give en omvisning. Dette var også på grund af manglende tilmeldinger.

Vi har i bestyrelsen drøftet, om det overhoved er muligt, at få medlemmerne til at deltage i arrangementer, eller medlemmerne kun ønsker at være med i udlodning af kunst ved generalforsamlingen. Nogle medlemmer ønsker ikke at deltage i arrangementer i weekenden, og nogle ikke i hverdagen, så det er svært.

Når vi har generalforsamling, så er der mange ønsker, men det kniber med tilmeldingerne, så nu vil vi spørge om der er interesse for en tur i Kunstnergaden Rørholmsgade. Der fællesåben den første søndag i hver måned fra kl. 12.00 – 16.00.

De tilbyder også et særligt arrangement til kunstforeninger, hvor de vil fortælle om gadens kunstnere til en pris på ca. 800 kr. Hvis vi skal det, så bliver det ved egenbetaling. Derfor spørger vi om, at der er interesse for sådan et arrangement inden vi går i gang med at arrangere det. Dette kan drøftes under pkt. 6.

Hillerød Kommune - logo